Torsdag 17. marts var knap 100 kulturaktører samlet til lynkursus i fundraising. “Hvor var det bare godt”, var meldingen tilbage fra de deltagere, jeg nåede at tale med, da dagen var slut.
Efter en introduktion til Fonde.dk, der stilles gratis til rådighed i 2016, var det tid til et lynkursus i hvordan man søger penge hjem til sine gode projektidéer. Guldkorn blev strøet ud, og der blev flittigt noteret! En god håndfuld projektideer fik også mulighed for direkte sparring med eksperterne, og drog hjem med gode råd og nye måder at vinkle en ansøgning på.
Niles Olsen fra Nordea Fonden og Sune Gylling Æbelø fra Det Obelske Familiefond fortalte om hvordan store fonde tænker og vurderer din ansøgning. De to herrer repræsenterer nogle af Danmarks største fonde, der modtager rigtig mange ansøgninger – hver dag året rundt. Også de gav gavmildt ud af den erfaring de har.
Slides fra dagen finder du her:
Om Det Obelske Familiefond og gode råd til en god fundraising proces v/ Sune Gylling Æbelø
Om Nordea Fonden og gode råd til en god fundraising proces v/ Niels Olsen
-Og den film om Nordea Fonden, som det ikke lykkedes os at vise på dagen, finder du her: https://www.youtube.com/watch?v=1rjAAQWbGi8